Illustrationer

Få hjælp til din visuelle formidling

Illustrationer - grafer, kort, tidsoversigter, billeder mv. - bidrager til at gøre din formidling levende og overbevisende. Det skaber engagement, øger forståelsen og sikrer, at dine budskaber bliver husket. 

•    •    •

Brug for hjælp til at formidle jeres viden på nye måder? 

Arbejder I med kompleks - måske teksttung - information (videnskabelige artikler, fagoplæg, tekniske retningslinjer)? Står I overfor en vigtig præsentation eller et afgørende møde? Mangler I redskaber til at gøre jeres interne processer mere værdiskabende (ligger strategien i skuffen og samler støv)? Eller savner I illustrationer, som sidder lige i skabet - fx til oplæg, hjemmeside eller informationsmateriale? Så kan jeg hjælpe. Jeg har mange års erfaring med at illustrere bøger, workshopmateriale og samtaleredskaber. 


Fra abstrakt til konkret 

Når ord skal formidles visuelt, sker der en omformning og forenkling, hvor abstrakte idéer eller løse tanker udmøntes i konkrete eksempler. Pointerne levendegøres og sættes på spidsen, hvorved du skaber overblik over din argumentation. Alt i alt bliver dit budskab nemmere at forstå, spørge ind til og huske. 

En illustrationsopgave starter med en snak om hvad det er for et budskab, I vil have formidlet. Det vil i sig selv ofte være indsigtsgivende at få nye øjne på jeres materiale eller processer. Dernæst bearbejder jeg jeres input og omformer dem til visuelt materiale, som I kan bruge i eksempelvis oplæg, undervisning, møder eller samtaler. 

Hvis I er interesseret i at få hjælp til at få noget formidlet visuelt, så tøv ikke med at kontakte mig. Priser fra 2000 kr.  

•    •    •

Fra bogen "Medarbejderen der ville vide, hvem der havde lagt en lort på hans hoved"

Illustration til workshop-øvelse

Illustration til videnskabelig artikel om unges skærmbrug

Udkast til bogforside

Copyright © All rights reserved.
Using Format