Om mig

Jeg hedder Maria Ovesen. Jeg er uddannet psykolog og forsker (ph.d.), og har sidenhen arbejdet som højskolelærer og iværksætterrådgiver. Sideløbende har jeg taget en uddannelse som grafisk facilitator. I dag er jeg selvstændig iværksætterrådgiver og grafisk facilitator, samt fotograf og forfatter. Du kan se min fotohjemmeside på www.mariaovesen.dk 

Jeg har tegnet meget i min barn- og ungdom, men det har ligget stille i en årrække. Derfor var det lidt som at komme hjem, da jeg for 5 år siden opdagede grafisk facilitering og fik mulighed for at fordybe mig i feltet og arbejde professionelt med de visuelle metoder. Her forenes så meget af det, jeg brænder for: God formidling, nærvær og meningsfulde processer - og så altså tegning og kreativitet. 

Vi mennesker er visuelle væsener, hvilket betyder at de fleste processer bliver mere forståelige og mere engagerende når vi (også) formidler visuelt. Samtidig understøtter de visuelle metoder nysgerrighed og nærvær, to ting som kan blive glemt i et fortravlet - og ofte skærmfokuseret - arbejdsliv. Derfor finder jeg det dybt meningsfuldt at hjælpe andre med at udvikle deres visuelle værktøjskasse. 

 

Copyright © All rights reserved.
Using Format